Samvær i teori og praksis

Kurset handler om at se samvær fra barnets perspektiv og håndtere de udfordringer, der opstår, også i komplekse sager.

Heldagskurser for pleje-, netværkspleje- og støttefamilier

Målgruppe:
Alle

Beskrivelse af kursusdagen:

I familieplejen er vi opmærksomme på, at der i plejefamiliernes arbejde med samvær er mange regler, hensyn, faglige ståsteder og følelsesmæssig intensitet, relateret til det processuelle arbejde.
 
På dette kursus er målet at kombinere psykologiske teorier om fx tilknytningsmønstre, traumer og kropshukommelse med praktiske redskaber til at understøtte og styrke samværets kvalitet, til gavn for barnet. 
 
Kurset handler om at se samvær fra barnets perspektiv og håndtere de udfordringer, der opstår, også i komplekse sager.
 
Kurset vil give viden om og inspiration til, hvordan man som plejefamilie kan understøtte samvær på en hensigtsmæssig måde.
 
 
På kursusdagen berøres:
Barnets perspektiv: At forstå, hvad der skaber kvalitet i samvær for barnet.
Tilknytningsmønstre: Lære om tilknytningsmønstre og hvordan de påvirker samvær.
Kropslig reaktion: Forståelse for kropshukommelse og kropslige reaktioner på traumer og stress i forbindelse med samvær.
Praktiske redskaber: Få konkrete redskaber til at understøtte og forbedre samværsordninger.
Betydningen af samarbejdet med barnet og forældrene samt samarbejdet mellem fagpersoner.
 

Om underviser:

Henriette Lieblein Misser er autoriseret psykolog har mere end 20 års erfaring inden for behandlingsområdet - primært med børn med særlige støtte- og behandlingsbehov, der ofte er anbragt eller i skole-dagbehandling.
 
Henriette Misser er selvstændig med egen praksis og arbejder med samtaleterapi, supervision og undervisning.
 
 
Kurset afholdes onsdag den 26. august 2026 kl. 9-14 i Spinderihallerne.
Der er kaffe og brød fra kl. 8.30-9.00.