Café-formiddag: Trivselslinealen
Café-formiddagen vil primært omhandle brugen af trivselslinealen.
Målgruppe:
Alle
Vi er i Vejle Kommune fælles om at alle børn og unge får en så god og udviklende barndom og ungdom som muligt – og grundlaget for et godt voksenliv (Citat fra Vejle Kommunes Børn og unge politik).
Familieafdelingen anvender Trivselslinealen til dialog om barnets eller den unges trivsel. Og alle professionelle samarbejdspartnere – herunder I som plejefamilier - er væsentlige aktører omkring barnet og den unge.
I barnet eller den unges statusrapport indgår Trivselslinealen, og skal primært ses som et dialog værktøj.
Café-formiddagen vil tage afsæt i et kort oplæg om Trivselslinealen, men vi vil primært have en dialog om, hvordan dens brug er tiltænkt, hvad der fungerer godt, men også hvordan vi kan arbejde i de udfordringer eller dilemmaer, som kan opstå i forbindelse med brugen af Trivselslinealen.
Oplægsholder er tværgående leder i Familieafdelingen Marie Mogensen, som også har holdt oplæg om Trivselslinealen i de forskellige afdelinger i Familie & Forebyggelse i foråret 2025.
Café-formiddagen afholdes onsdag 11. marts 2026 kl. 9.30-11.30.
